Skole

Vise mænd fra Østerland

Dette krybbespil er tænkt som et lille stykke totalteater. Handlingen foregår mange steder i rummet. Tilskuerne følger de vise mænds rejse til forskellige steder. Ét sted sidder Herodes på sin trone med hoffolk omkring sig. Ét andet sted står englen. Et tredie sted ser man stalden med Maria og Josef. De vise mænd starter et fjerde sted.

Salmen, som handlingen er bygget over, er nr. 114 i salmebogen: ”Det runde himlens stjernetelt” skrevet af Thomas Kingo i 1689. Moderniseret af N.F.S. Grundtvig i 1843. Melodien er den samme som ”O store Gud, din kærlighed.”

Personer: De tre vise mænd: Kasper, Melkior, Balthasar (med bog). Maria med Jesusbarnet, Josef, Herodes med evt. hoffolk. Engel. Stjernehimlen.

Påklædning: De tre vise mænd bærer lange kapper og har farvestrålende turban’er på deres hoveder. Herodes har fin blank kappe og krone på hovedet. Maria er i lang kjole og evt. slør. Josef er i en kort grov kofte med et reb om livet. Engel er i lang, hvid kjole, evt. vinger. De lange kapper kan være kasserede gardiner. Josefs kofte kan være en sæk med huller til hoved og arme. Englens hvide kjole kan være en blank hvid sæk med hul til hoved og arme. Stjernehimlen er i lang, sort kjole, hvorpå der er syet eller limet en masse guldstjerner. Skal desuden have en stor stjerne på en lang blomsterpind. Stjernehimlen har ingen replikker, men skal føre de vise mænd rundt. Når han/hun hæver sin pind med den store stjerne, er det tegn på, at tilskuerne skal synge et vers af salmen. Det er nødvendigt, at der enten bliver uddelt salmebøger eller ark med salmeteksten.

***************************************

De tre vise mænd står og kigger opad, som om de studerer stjernerne. Stjernehimlen kommer ind og stiller sig et stykke borte. Kasper peger på den.

Kasper:
Der er kommet en ny stjerne på himlen.

Melkior:
Lad mig se!

Balthasar:
En ny stjerne?
Det må betyde noget særligt.
Hvad står der i bogen?

(bladrer)

Kasper (tager bogen fra ham):
Lad mig. Nu skal I høre:
Når en stjerne bliver tændt, betyder det, at en konge er født.

Melkior:
Det må være en stor konge.

Balthasar:
Den konge vil jeg se.

Kasper:
Det vil jeg også.
Stjernen står i sydvest. Vi skal til Jerusalem i Judæa.

Melkior:
I Jerusalem bor den mægtige kong Herodes. Han har nok fået en søn.

Balthasar:
Ja, sådan må det være.

Alle tre:
Vi rejser til Jerusalem.

Stjernehimlen kommer frem og hæver sin store stjerne. Mens alle synger, fører Stjernehimlen de tre visemænd til kong Herodes, der sidder på en trone.

Sang:
Det runde himlens stjernetelt
skal og sit vidne bære
om den nyfødte barne-helt
og om hans guddoms ære;
en stjerne klar i øst oprandt,
i den de vises øje
et himmelbudskab læste grant
om kongen fra det høje.

De regned ud, hans fødehjem
var nær ved templets tinde,
de rejste til Jerusalem
og vented ham at finde,
de fandt det godt umagen værd
mangt mødigt fjed at træde,
udspurgte både læg og lærd
om jøders drot den spæde.

Stjernehimlen og de vise mænd er nu kommet til kong Herodes trone.

Kasper:
Vi er kommet for at tilbede den nyfødte konge.

Herodes:
Hvad mener I?
Der er ikke født noget barn her på slottet.

Balthasar:
Så må De undskylde Deres majestæt.
Vi har taget fejl.

Melkior:
Kom. Lad os rejse videre.

De vise mænd vil gå. Herodes kalder dem tilbage.

Herodes:
Nej, vent.
Hvorfor tror I, der er blevet født en konge her i Jerusalem?

Kasper:
Fordi vi har set en ny stjerne.

Herodes (vredt for sig selv):
Skulle det virkelig være sandt? Tænk, hvis den nye konge tager magten fra mig!
Det må jeg forhindre.

(slesk til de vise mænd):

Når I har fundet den lille konge, må I endelig fortælle mig, hvor han er.
Jeg vil også gerne se ham.

Balthasar:
Det skal vi nok huske, Deres Majestæt.
Farvel så længe.

Vismændene hilser og følger efter stjernehimlen, der hæver stjernen som tegn på, at næste vers skal synges.

Sang:
Ransaget blev da hvert et blad,
hvor Kristus var betegnet,
til Betlehem, hans fødestad,
af skriften var udregnet;
o dårlighed, sin gode Gud
i brev og bog at gemme,
når han af hjertet lukkes ud,
og sindet ham vil glemme.

De vise mænd er nu nået frem til englen.

Englen:
Jeg ved, at I leder efter den nyfødte konge, men han er ikke på et slot.

Kasper:
Hvor så?

Englen:
I skal gå til Betlehem. Der vil I finde en stald.
Barnet ligger og sover i en krybbe.

Melkior:
Ja, selvfølgelig.
Det burde vi have vidst.

Kasper og Balthasar:
Det står jo i skriften.

Melkior:
Lad os straks gå til Betlehem.
Så kan vi give besked til kong Herodes på hjemvejen.

Englen:
Nej! Det må I endelig ikke gøre.
Kong Herodes er ond. Han vil gøre barnet fortræd.

Kasper (forfærdet):
Er det sandt?

De tre vise mænd i kor:
Så rejser vi en anden vej hjem.

Stjernehimlen hæver sin stjerne. Der synges.
Vismændene og englen følger efter stjernen hen til Josef og Maria.

Sang:
Ved stjerneskin de vise mænd,
hvis flid var ufortrøden,
dog ledtes til den spæde hen,
som selv var morgenrøden;
det mindste lys for dem var nok,
som efter Jesus vandre,
ved højlys dag man ser i flok
vildfarende de andre.

Kasper:
Vi har rejst langt. Må vi se jeres lille barn?

Josef:
Ja, det må I.

Maria:
Kom.

Hun trækker svøbet lidt til side. De vise mænd beundrer barnet.

Englen:
Han er det barn, som stjernen peger på.

Kasper:
Tillad mig at give barnet en gave.
Her er en pose guld.

Melkior (kommer frem):
Jeg har også en gave med.
Her er en pose røgelse af den fineste slags.

Balthasar:
Og det her er myrra.

Maria:
Tak for gaverne.
Dem vil vi give ham, når han bliver stor.

Alle står helt stille, mens de sidste vers af salmen bliver sunget.

Sang:
De vise mænd i hytte lav,
på knæ i krybberummet,
guld, røgelse og myrra gav
til ærens drot forblommet;
gid vi det lære må af dem,
langt over verdens vise,
det lille barn i Betlehem
at skatte og at prise.

Kom arme sjæl, som intet har
af jordens guld i hænde,
tænk ej, fordi din hånd er bar,
din Gud dig ej vil kende.
Byd Jesus kun dit hjerte til!
Hvad end de rige mene,
han hjerter nænsomt gemme vil,
som var de ædelstene.

Skole-Kirke-Samarbejde Sydthy Provsti
Forretningsudvalg	Medarbejder
Mappe	Kirkerne	Projekter