Babysalmesang

Tilmelding

Hurup: trhu@km.dk
Snedsted: Tilmelding ikke nødvendig. Mød bare op.

Ved spørgsmål, ønske om yderligere oplysninger mv. er man velkommen til at kontakte:
Birte Aarup (Hurup),
tlf. 21 92 03 38

Trine Hausgaard Ubbesen (Hurup),
tlf. 97 95 11 84 / trhu@km.dk

Iben Bager Sjødahl Nielsen (Snedsted),
tlf. 97 93 40 91 / ibs@km.dk

Jytte Madsen (Snedsted),
tlf. 28 72 18 64

Kirkerne i Sydthy udbyder babysalmesang to steder, i Hurup og Snedsted, og alle fra hele området er velkommen.

Den bedste vej til forståelse af, hvad babysalmesang går ud på, er at møde op og prøve at være med.

Børnene er så små, at de ligger på ryggen, på dyner og tæpper på gulvet i kirken.
Foran sidder mor/far og er hele tiden i meget tæt kontakt med sit barn via øjenkontakt og fysisk kontakt. Det viser sig hver gang, at når vi begynder at synge, så vækkes alle barnets sanser og der breder sig en fryd mellem alle i rummet.

Vi synger nye sange og gamle salmer, ”I østen stiger solen op” og ”Jeg ved en lærkerede”. Ofte bruger vi kun første vers, for det drejer sig ikke om ordene i sangene, men om den glæde der kommer af at synge og lytte. Vi bruger også kirkerummet; går rundt og synger eller danser en lille rytmisk dans, som passer til den enkelte salme.

Babysalmesang handler om at skabe den helt nærværende kontakt mellem mor/far og barn, ved hjælp af stemmen, øjenkontakt og den velsignede klang, som er i vore ældgamle kirkerum.
For et barn er mors/fars stemme altid den bedste - det kan mærke kærligheden uanset hvordan det lyder.

Et babysalmesangsforløb strækker sig som regel over 5-7 gange - en halv time 1 gang ugentligt. Sidste gang inviteres søskende, bedste- og oldeforældre med, og der sluttes af med kaffe og boller.

Er du forælder, bedsteforælder eller én der passer en baby i alderen 2-10 mdr., så er du hjertelig velkommen til babysalmesang. Det er gratis at deltage.

Se i kalenderen hvor og hvornår der er babysalmesang næste gang.
Alle fra hele Sydthy er velkommen, hvad enten det er i Hurup eller Snedsted kirke.

Kalender

KALENDEREN ER UNDER OPBYGNING

22maj kl. 10:00

Babysalmesang i Hurup Kirke

Tag din baby med til en hyggelig halv time i Hurup kirke med salmer, børnesange, rim, …

22maj kl. 10:00
29maj kl. 10:00

Babysalmesang i Hurup Kirke

Tag din baby med til en hyggelig halv time i Hurup kirke med salmer, børnesange, rim, …

29maj kl. 10:00
05jun kl. 10:00

Babysalmesang i Hurup Kirke

Denne dag holder vi afslutning.
Ældre søskende og bedsteforældre er velkommen til at …

05jun kl. 10:00