Du er her: 
torsdag21nov2019

Kirkehøjskole - Om skyld og skam når vi kommer på herrens mark

torsdag21nov2019 kl. 17:30 - 20:30

I Snedsted Sognegård

”Gad vide, hvad jeg har gjort, siden det skal ramme mig?”
Om skyld og skam, når vi kommer på herrens mark.

Sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen, Aalborg

Ruth har været sygehuspræst i 19 år. Et af de temaer, der meget ofte dukker op i sjælesorgssamtalerne på sygehuset, er skyld, skyldfølelse og skam. Mange oplever, at ingen vil lytte til deres skyld og skyldfølelse. Tværtimod forsøger andre at trøste det væk med et ”Det skal du da ikke tænke på.” Men at være menneske er at være skyldig, og kan vi ikke få lov til at være det, vi er, går vi i stykker. Foredraget vil skelne mellem skyld og skyldfølelse. Vi kan sagtens føle skyld uden at være skyldige, - og omvendt! Og hvad gør vi ved vores skyld og skyldfølelse? Hvad er hjælpen, når vi tynges af sådanne tanker. Mangler folkekirken måske et sted, hvor der er plads til at være det, vi er: fejlbarlige mennesker?

Efter middagen er der samtale om emnet.

Denne aften er der desuden valg til bestyrelsen.

Aftenen slutter i Snedsted Kirke med en kort liturgisk aftensang.

17.30              Foredrag
18.30              Fællesspisning og kaffe
19.15              Foredrag og drøftelse
20                   Kort liturgisk aftensang i Snedsted Kirke